Jordvarme

Hvad er jordvarme?

Et jordvarmeanlæg henter varme fra jorden i haven. Plastslanger fyldt med en frostsikret væske graves ned, og væsken opsamler den varme, solen har lagret i de øverste jordlag. Inde i huset står en væske-til-vand varmepumpe, typisk i bryggers eller fyrrum, der hæver temperaturen og sender varmen ud i radiatorer eller gulvvarme og til det varme brugsvand.

Der findes to hovedtyper. Det almindelige anlæg er vandret med slanger i render i haven, i reglerne kaldet et terrænnært anlæg. Har du ikke plads, kan slangerne i stedet sænkes ned i en eller flere lodrette boringer, et såkaldt dybt anlæg. Boringer kræver mindre haveareal, men har strengere afstandskrav og koster mere.

Passer jordvarme til dit hus og din grund?

Bolius peger på jordvarme som oplagt, når et gammelt olie- eller gasfyr skal udskiftes, og skriver, at du kan spare halvdelen af varmeudgifterne. Det kræver dog, at nogle ting er på plads:

• Plads i haven: Bolius siger, at du som minimum skal have dobbelt så mange kvadratmeter haveareal som det areal, der skal varmes op. Et hus på 150 m² kræver altså mindst 300 m² have. Slangerne lægges med omkring 1,5 meters indbyrdes afstand.
• Lav fremløbstemperatur: pumpen arbejder mest effektivt med gulvvarme eller store radiatorer. Er huset dårligt isoleret, kan det betale sig at efterisolere først.
• Ingen fjernvarme: ligger huset i et fjernvarmeområde, er der som regel tilslutningspligt, og så kan du ifølge Bolius hverken få lov eller tilskud.

Jordvarme kan også erstatte elradiatorer. Bolius skriver, at jordvarme så er betydeligt billigere i drift, men at du til gengæld skal etablere et vandbårent radiatorsystem. Jo større huset er, jo mere sparer du ved at skifte.

Er haven for lille, er en luft-til-vand varmepumpe det oplagte alternativ. Den er billigere at etablere, men har en udedel, der støjer, hvor jordvarme er lydløs for naboerne.

Tilladelse og afstandskrav

Jordvarmebekendtgørelsen fastslår, at et jordvarmeanlæg ikke må etableres eller ændres uden tilladelse fra kommunen. Ansøgningen sendes til kommunen, ofte digitalt via Byg og Miljø, og tilladelsen kommer med vilkår. Bekendtgørelsen, som senest er ændret i oktober 2025, stiller blandt andet disse krav:

• 50 m fra en vandindvindingsboring eller -brønd for et terrænnært anlæg, uanset om vandforsyningen er almen eller privat.
• 300 m fra en vandindvindingsboring eller -brønd for et dybt anlæg. Afstanden kan nedsættes til 50 m, hvis der kun bruges bestemte frostsikringsmidler, og anlægget ligger uden for boringsnære beskyttelsesområder.
• 0,6 m fra skel for slangerne i et terrænnært anlæg, medmindre naboen har givet skriftlig tilladelse.
• 0,6 m jorddække over slangerne og 1 m på landbrugsarealer.
• Isolering mod kondens, hvor slangerne ligger mindre end 1,5 m fra bygninger eller mindre end 1 m fra vand- og kloakrør.

Bekendtgørelsen stiller også krav til materialerne: slangerne skal være godkendt efter standarden EN 12201, og boringer til dybe anlæg skal udføres som A-boring efter reglerne for boringer på land. Har du selv en privat brønd, som kun forsyner din egen ejendom, kan kommunen lempe afstanden helt ned til 5 m. Kommunen kan også skærpe kravene, hvis den vurderer det nødvendigt for at beskytte grundvandet.

Tilskud fra Varmepumpepuljen 2026

Energistyrelsens Varmepumpepulje giver i 2026 27.000 kr. til væske-til-vand varmepumper, altså jordvarme, i boliger under 400 m². Puljen genåbnede i juli 2026 og er åben til 30. november 2026, eller til pengene er brugt. Ansøgninger behandles efter først-til-mølle.

• Du skal eje huset, og det skal være en helårsbolig opvarmet med olie, gas, el eller biokedel.
• Du skal have tilsagn først. Du må ikke indgå en bindende aftale, bestille materialer, betale eller sætte arbejdet i gang, før Energistyrelsen har givet tilsagn.
• Projektet skal gennemføres inden for 1 år, oplyser Bolius, med mulighed for at søge udsættelse.

Hvad koster jordvarme?

Et jordvarmeanlæg koster typisk 120.000–220.000 kr. inkl. moms og installation. Det er dyrere end en luft-til-vand varmepumpe, til gengæld er driften stabil, fordi jorden har en jævn temperatur året rundt. Prisen afhænger især af:

• Anlægstype: lodrette boringer koster mere end vandrette slanger.
• Husets varmebehov, som bestemmer pumpens størrelse og antal meter slange.
• Gravearbejde og haven: adgang for gravemaskine, jordbund og retablering af græs og belægning bagefter.
• Varmtvandsbeholder og eventuel ombygning af radiatorer.
• Fjernelse af det gamle fyr og tømning og afmelding af olietank.

Sådan foregår etableringen

• Tilbud og varmetabsberegning: installatøren beregner husets varmebehov. Bolius foreslår at bede 2–3 installatører om tilbud og at vælge firmaer, der er med i en garantiordning som VE-godkendelsesordningen.
• Tilskud og tilladelse: søg Varmepumpepuljen og kommunen, før du skriver under.
• Gravearbejde: slangerne lægges i S-lag, så opgravningen fylder mindst muligt, eller sænkes ned i boringer. En entreprenør står ofte for gravningen.
• Tæthedsprøvning: før anlægget tages i brug, skal det tæthedsprøves, og resultatet skal ifølge bekendtgørelsen være kommunen i hænde senest 14 dage efter prøvningen.
• Opstilling og indregulering: det gamle fyr fjernes, pumpen tilsluttes rør og el, og varmekurven indstilles.

Drift og eftersyn

Et jordvarmeanlæg kræver ikke meget i hverdagen, men der er en lovpligtig opgave. Ifølge jordvarmebekendtgørelsen skal ejeren efter første driftsår lade anlægget efterse af en sagkyndig i jordvarmeanlæg, og resultatet af eftersynet skal gemmes i mindst 10 år. Kommunen kan i tilladelsen stille yderligere vilkår. Holder du op med at bruge anlægget, skal det sløjfes: et vandret anlæg tømmes for væske, skylles igennem med rent vand og lukkes, og kommunen skal have besked senest 14 dage efter.

Sådan sammenligner du tilbud

Sammenlign tilbud på samme varmebehov og samme anlægstype. Tjek at tilbuddet indeholder varmetabsberegning, antal meter slange eller dybde på boringer, gravearbejde og retablering, ansøgning til kommunen, fjernelse af det gamle fyr og pumpens årsvirkningsgrad (SCOP). Spørg også, hvem der udfører eftersynet efter første driftsår, og hvad det koster.

Kilder

• Retsinformation: Jordvarmebekendtgørelsen (BEK nr. 240 af 27/02/2017)
• Retsinformation: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordvarmeanlæg (BEK nr. 1219 af 09/10/2025)
• Energistyrelsen: Varmepumpepuljen åbner igen (2. juli 2026)
• Bolius: Køreplan for nyt jordvarmeanlæg
• Bolius: Varmepumpepuljen 2026 – sådan får man tilskud

Tal og regler er tjekket mod kilderne i oktober 2026. Regler og tilskud kan ændre sig, så tjek altid de aktuelle vilkår hos kommunen eller myndigheden.